Sådan genkender du separationsangst og hjælper din hund med at være alene

Du er her måske, fordi du er kommet hjem til ødelagte bøger eller klager over generende gøen. Hvis du går ud af døren og oplever, at din hund halser, går frem og tilbage, hyler og ikke er i stand til at slappe af, har din hund måske separationsangst. Eller måske er du her, fordi du bare gerne vil komme separationsangsten i forkøbet. Det er meget nyttigt at træne din hund i at slappe af eller have det fint med at være alene. Det kan man gøre i alle aldre.

En hund med separationsangst kan gå i panik, hvis den tror, at den vil blive efterladt alene eller uden sin ejer. Det, du sikkert ikke så på kæledyrskameraet, er de tegn, din hund begyndte at udvise, allerede inden du forlod huset. Handlinger som lyden af nøgler, eller at du tager dit halstørklæde, kan signalere til din hund, at du forlader den, hvilket betyder, at den er godt på vej til at gå i panik, så snart du er ude af døren.

Vi har baseret denne guide på erfaringer fra eksperter og hundeejere for at dække:

• alvorsgraden af din hunds symptomer og adfærd
• hvilken type separationsangst din hund har
• underliggende årsager eller traumer hos din hund
• din tålmodighed og dit engagement i træningen

Din og din hunds rejse vil se meget anderledes ud end andres, men én ting er sandt: Uanset hvor du starter, er det forholdet, du har til din hund, og hvordan du interagerer med den, der giver dig forudsætningerne for at få succes. Her er en kort video, vi har lavet om separationsangst hos hunde, og hvordan du kan løse den.

Viser min hund tegn på separationsangst?

Separationsangst ser forskellig ud fra hund til hund, men certificeret hundetræner og medlem af Pet People Panel Nicole Ellis siger, at de mest almindelige tegn på separationsrelateret angst omfatter:.

• Nedsat eller ingen appetit, selv ikke efter godbidder
• Urinering eller afføring i hjemmet eller i hundeburet
• Gåen fra side til side og halsen, især ved døren
• Forsøger at flygte
• Klynken, hylen, gøen eller gråd
• Svedige poter

Denne adfærd kan vise sig når som helst, fra du viser tegn på at ville forlade huset, til 10 minutter senere, efter du er gået.

Typer af symptomer på separationsangst

En undersøgelse med en gruppe på over 5.000 hunde inddelte alle symptomer på separationsangst i syv forskellige kategorier. Tjek, om din hunds adfærd hører til i en eller flere af disse kategorier:

• Udgangs-frustration: Ødelæggelse af genstande eller ejendom omkring døren eller husets struktur
• Social panik: Rastløshed, vokalisering og halsende vejrtrækning, når den adskilles fra kæledyrsejeren
• Elimination: Urinering eller afføring på steder, de normalt ikke ville gøre det
• Overført frustration: Ødelæggelse af genstande eller tøj ved fravær af menneskeligt selskab
• Reaktiv kommunikation: Gøer eller reagerer på lyde eller observationer, der forekommer uden for huset
• Øjeblikkelig frustration: Overdreven adfærd, som at lave lyde, når du kommer hjem
• Støjfølsomhed: Panik, når der opstår pludselige høje lyde

Selv hvis din hund har en mild reaktion, kan den have gavn af at se en adfærdsspecialist eller en træner, der har specialiseret sig i separationsangst.

Typer af separationsangst

Separationsangst er en bred, klinisk diagnose, som kun kan stilles af en dyrlæge med speciale i adfærd. De mest almindelige former for separationsangst hos hunde er – i nævnte rækkefølge – følgende:

1. Separationsangst, hvor en hund har dannet en overdreven tilknytning til et enkelt individ. Hvis personen ikke er til stede, går hunden i panik.
2. Isolationsangst er en mildere form for separationsangst. Disse hunde ønsker ikke at være alene og kan beroliges, når der er en anden i rummet, det være sig et andet familiemedlem eller en vellidt kæledyrspasser.
3. “FOMO” hos hunde. Hunde, der er ekstra ivrige, kan udvikle en “frygt for at gå glip af noget” (fear of missing out), når de vil lege eller undersøge et sted. Ubehandlet kan hundens FOMO eskalere til adfærdsmønstre, der ligner separationsangst.

Årsager til separationsangst: Hvordan opstår det?

Separationsangst kan være en genetisk eller miljømæssig adfærd. Nogle hunde er ganske enkelt disponeret for isolationsangst på grund af avl eller andre genetiske faktorer.
Forskere har fundet ud af, at følgende faktorer øger risikoen for, at en hund udvikler separationsangst:

• Mangel på socialisering og desensibilisering over for oplevelser uden for huset, fra 5 til 10 måneder gammel
• Tidlig adskillelse fra kuldet (under 8 uger)
• Købt i dyrehandel
• Ændring i husstand (ny ejer, ændring af rutine eller adresse)
• Traumatisk oplevelse forbundet med at være alene
• Velcro-hund-adfærd, hvor hunden følger dig overalt

Den samme undersøgelse viste også, at hunde, der boede i lejligheder eller i hjem uden børn, også var mere tilbøjelige til at udvikle separationsangst.

Andre forhold relateret til separationsangst

Nogle af disse symptomer kan forekomme hos en hund, der ikke har “ægte” separationsangst. For eksempel:

• Indespærringsangst eller barrierefrustration hos hunde ligner separationsangst, men er relateret til det at være spærret inde på et lille område. Nogle hunde går i panik, når de placeres i et hundebur eller et lukket rum, uanset om deres mennesker er til stede. Det er derfor, nogle eksperter tilråder, at man slet ikke sætter sin hund i et hundebur, når man træner mod separationsangst.
• Kedsomhed kan resultere i ødelagt legetøj, møbler eller menneskers ting. En gåtur med hunden, en kort træningssession og legetid, før den lades alene, kan hjælpe med at løse dette problem.
• Støjfobier eller miljømæssig frygt kan også forveksles med separationsangst. Men eksponering for disse faktorer over tid, især når din hund er alene, kan forårsage separationsangst. Det skyldes, at din hund forbinder det at være alene med skræmmende lyde. Maskiner med hvid støj og tildækning af vinduer kan hjælpe, ligesom lyddesensibilisering.

Hvis det opdages tidligt, kan du med held lære din hund at regulere sig selv til at undgå frygt, frustration eller kedsomhed. Ubehandlet kan disse separate tilstande udvikle sig til separationsangst. Det kan forklare “pludselige” adfærdsændringer. Det vil sige, at din hund måske ikke oprindeligt var bange, men gennem andre negative oplevelser har den lært at gå i panik over at være alene.

Hvordan begynder jeg træningen mod separationsangst?

Uanset om du har en hund med mild eller svær separationsangst, skal du følge disse retningslinjer, når du træner hunden:

1. Undgå at være fraværende eller at lade din hund være alene under træningen. Det betyder at hyre en kæledyrspasser eller få en ven til at passe din hund, når du ikke kan være hjemme. Jo mere du kan forhindre din hund i at gå i panik, jo lettere er det at træne den mod separationsangst.
2. Samarbejd med en træner i separationsangst om at udvikle en træningsprotokol. En professionel kan hjælpe dig med at minimere fejl under træningen. Fejlfri indlæring kan hjælpe din hund langt på vej.
3. Tal med en adfærdsdyrlæge om medicinering, og om din hund er en kandidat til det.
4. Fastlæg en rutine for måltider, træning, motion og afslapning for din hund. I tilfælde af alvorlig separationsangst er du måske ikke i stand til at indarbejde det at forlade huset endnu, men at indlære en rutine hjælper med at sætte forventninger og gør det lettere for dig at identificere udefrakommende stressfaktorer.
5. Arbejd med kommandoer, såsom slap af, på plads og bliv. Ved at opbygge varigheden (den tid, din hund bliver i samme position) af disse færdigheder og i forskellige miljøer kan din hund lettere vænne sig til at slappe af, når den er alene.
6. Arbejd med træningslege i hundeburet. Det kan være sjove måder at skabe en positiv tilknytning til hundeburet, som kan være et afslappende miljø, når den er stresset, hvis det introduceres korrekt. Smid f.eks. et par godbidder i hundeburet, som din hund kan finde, og giv den masser af opmuntring, når den går ind i buret på egen hånd.
7. Gør ikke noget stort nummer ud af det, når du kommer eller går. Ved at pylre om dit kæledyr, når du går og kommer hjem, øger du dets energi. Det kan forvirre nogle hunde, som ikke kan skelne mellem angst og begejstring.
8. Prøv beroligende feromoner. Overvej at bruge en DAP-diffuser, som frigiver hundevenlige feromoner i luften. De virker ikke på alle hunde, men kan have en positiv effekt.
9. Tilbyd behagelige distraktioner. Afspil musik, hvid støj eller tænd for tv’et for at skabe støj i hjemmet. Disse lyde kan få din hund til at slappe af eller forvente alenetid. Dyreelskende hunde kan nyde at se DogTV, hvor farverne er justeret, så hundene tiltrækkes af billederne på skærmen.

Træning mod mild separationsangst

Mild separationsangst kan ofte løses med vedholdende træning og kontrakonditionering. Hvis du lærer din hund, at det er sjovt at være alene, og at det kan resultere i forkælelse, kan det hjælpe i milde tilfælde. Hvis du giver din hund en frosset KONG-opskrift, især en, den aldrig får, før du tager af sted, kan det hjælpe den med at forbinde dit fravær med gode oplevelser.

Et frosset KONG-legetøj eller et andet aktiveringslegetøj kan også hjælpe med at trætte din hund ved at få dens hjerne til at arbejde. Hvis du kombinerer dette med en fast rutine, vil hunden snart forbinde dit fravær med at sove.

Vær opmærksom: Hvis din hund har tendens til at sluge ting eller ikke kan efterlades i sit bur, vil denne metode ikke være sikker for den..

Hvordan kan jeg gradvist øge min hunds alenetid?

Når du kender din hunds tolerance, kan du langsomt begynde at vænne den til længere og længere fravær.

I en periode på op til højst 30 minutter skal du øve ved at gå hen til døren og gå ud af huset i perioder af varierende længde. Hvis hunden f.eks. begyndte at gå i panik, så snart du gik ud af døren, kan du starte med nedenstående trin:

• Gå hen til døren, og åbn den på klem [træd ikke udenfor]. Luk døren, og gå væk.
• Gå hen til døren, træd udenfor, og luk døren bag dig. Vend straks tilbage.
• Gå hen til døren, og aktiver dørhåndtaget [åbn ikke døren]. Slip og gå væk.

Hold mindst et minuts pause mellem trinene for at gøre noget “naturligt”, som at se et minuts tv, rydde op eller vaske op.

En mere avanceret rutine kan se sådan ud:

• Gå hen til døren, åbn den, og gå udenfor i 5 sekunder.
• Kom tilbage og sæt dig i sofaen.
• Rejs dig op og rør ved dørhåndtaget, vend tilbage.
• Gå udenfor i 10 sekunder, vend tilbage.
• Gå udenfor i 6 sekunder, vend tilbage.

Prøv ikke at give din hund for meget opmærksomhed eller stimulans i pauserne. Du skal ikke ignorere den helt, men hvis du sætter dig ned og leger mellem to trin, bliver det næste trin mere udfordrende. Du kan begynde at ændre trinnene eller øge sværhedsgraden, når hunden ikke længere reagerer.

Hvis du gør dette mindst 4-5 gange om ugen, vil det forbedre din hunds adfærd betydeligt. Jo mere du gør dette under hensyntagen til din hunds tolerance, jo bedre vil din hund klare sig.

Signaler før afgang

Nogle signaler før afgang, som f.eks. at låse døren op vs. at tage sko på, kan skræmme din hund mere end andre.

Når du begynder at inddrage dem i din træning, skal du sørge for kun at tilføje ét nyt om dagen. På den måde vil du lettere kunne identificere de signaler, der udløser din hunds angst. I de fleste tilfælde skal du vente med at tilføje et nyt signal, indtil din hund er fortrolig med det forrige.

Hvad hvis jeg er nødt til at lade min hund være alene?

For det første skal du ikke føle dig skyldig, fordi du har brug for at være væk fra dit hus eller din hund. Det er også en del af processen med at hjælpe din hund, at du holder øje med dit eget helbred og dine egne behov. Med undtagelse af nødsituationer bør du altid have en plan for, at din hund får selskab.

For at forhindre din hund i at larme for meget eller gøre skade, mens du er væk, kan du:

• Skabe et sikkert sted til hunden. Det kan være badeværelset, soveværelset eller bryggerset, hvor din hund er tryg og kan gøre mindst mulig skade. Hvalpesikring kan være en måde at skabe dette rum på, men nogle gange kan det enkle (bare en seng, mad, vand, legetøj og en af dine trøjer) også være nok.
• Hyre en kæledyrspasser til at passe din hund. Dette betragtes som konstant pleje, da kæledyrspasseren ikke bør lade din hund være uden opsyn. Hvis du skal være væk fra hunden i længere tid end normalt, kan du overveje en kæledyrspasser i dit hjem eller at lade din hund bo hos en pålidelig kæledyrspasser. 
• Tale med dyrlægen om angstdæmpende medicin. Der findes medicin som Trazadone, der kan bruges i bestemte situationer. Nogle hunde kan have brug for langvarig medicinering med eksempelvis Prozac, der stabiliserer deres humør, før de er klar til at lære at være alene.

Hvad gør jeg, hvis min hund går i panik, før jeg går?

Hunde lærer meget hurtigt rutiner, og de lærer, hvilke af dine vaner der er tegn på, at du er på vej ud. For at kontrollere en hund, der går i panik, skal du komme din hunds angst i forkøbet og “bevise, at den tager fejl”, så den lærer ikke at gå i panik.

Her er to fremgangsmåder:

• Få en kæledyrspasser til at komme, før du tager af sted, så den ikke forventer at være alene. Afhængigt af din hunds tilknytningsgrad kan det være en god idé at betale hundepasseren for et par sessioner, hvor de leger med din hund, mens du er i et andet rum, så din hund bliver helt tryg ved dem.
• Træn dine afgangssignaler uden at forlade huset. Det kan f.eks. være at samle nøglerne op og lade dem klirre, for derefter at sætte sig i sofaen. Gør dette 3-4 gange hver dag, og gentag kun trinnet, når din hund er rolig. Du sigter efter, at din hund slet ikke reagerer, når den hører eller ser dine signaler.

Pro-tip: Du skal tilstræbe en afslappet hund under hvert trin. Hvis din hund går i panik, når du tager dine sko på, kan det være, at du skal skrue ned og starte med blot at røre ved dine sko, indtil hunden ikke reagerer.

Hvorfor får min hund det værre eller har ingen fremgang?

Hvis du har prøvet at forlade din hund i længere og længere tid, og det har givet bagslag i form af eskaleret adfærd, skal du ikke bekymre dig. Det er en almindelig fejl, som hundeejere begår, når de forsøger at håndtere deres hunds angst, og den enkleste måde at løse det på er at gøre processen lettere for hunden.

Det betyder, at du skal arbejde inden for din hunds “tolerance” og give din hund flere “sejre” end udfordringer at overvinde.

Nedenfor er der tips til at finde din hunds tolerancegrænse fra Shoshi Parks, Ph.d., som er certificeret professionel hundetræner (CPDT-ka) og certificeret træner i separationsangst (CSAT):

1. Sæt et kamera op (du kan bruge en gratis app som Skype, Zoom eller FaceTime eller en trådløs enhed som en Nest), og forlad huset. Hold øje med din hunds adfærd på en smartphone eller tablet.
2. Start et stopur, når du lukker døren, og kig på din enhed, mens du går langt nok væk, så hunden ikke kan høre eller se dig. Læg mærke til, hvad den foretager sig, lige fra kropssprog og lyde til aktiviteter.
3. Hvis din hund allerede udviser symptomer, kan du vende tilbage. Den tid, det tager for hunden at udvise ængstelig adfærd, er tolerancegrænsen.

Hvis det f.eks. tager 5 minutter før hunden begynder at reagere, bør du afslutte dine træningssessioner før 5 minutter.

Hvor lang tid tager træning mod separationsangst?

Hvis din hund skal have gode betingelser, skal du forvente, at processen går langsomt. Træning mod separationsangst kan tage alt fra to til seks måneder, afhængigt af din hunds tryghedsniveau.

Husk, at der er en grund til, at dette kaldes “gradvis desensibilisering”. Du er nødt til at gå frem i din hunds tempo, og det er ikke en lineær rejse.

Det er Shoshi Parks erfaring, at den hastighed, hvormed en hund overvinder sin angst, ikke afhænger af symptomernes sværhedsgrad, hundens alder eller race. Nogle hunde lærer det og kommer op på en times alenetid inden for en måned.

For at få succes med træning mod separationsangst kan du øge tiden med:

• 3-5 sekunders intervaller, hvis du arbejder med under et minut
• 1 til 5 minutters intervaller, hvis du arbejder med under 15 minutter
• 10 til 30 minutters intervaller, hvis du arbejder inden for en tidsramme på en time

Når først din hund kan klare at være alene i en time, bliver det lettere at træne den til at være alene i tre til fire timer.

Alle hunde følger naturligvis ikke det samme mønster. “[Jeg havde] en meget rolig, ældre mops med flere problemer. Han kunne ikke være alene i mere end seks minutter efter en måneds træning,” forklarer Shoshi Parks. “Træning er ikke en lige linje. Vi er ude efter gradvise forbedringer over tid; en generel udvikling mod længere og længere fravær.”

Ofte stillede spørgsmål om separationsangst

Har min hund brug for medicin mod angst?

Kun en dyrlæge eller en adfærdsdyrlæge kan svare på, om angstdæmpende medicin vil hjælpe din hund. Det kan hjælpe dig i samtalen med dyrlægen, hvis du viser optagelser af din hunds adfærd, når den er alene, og beskriver den proces, du har forsøgt indtil nu. Detaljerede redegørelser for din hunds adfærd kan hjælpe dig med at tale din hunds sag.

Hjælper en anden hund mod separationsangst?

Det er ikke sandsynligt, at din første hunds separationsangst forsvinder, hvis du anskaffer dig en anden hund. Separationsangst er ikke blot et spørgsmål om ensomhed, som kan løses med selskab. Det er en paniktilstand, der sætter ind, når hundens menneske forsvinder. Med andre ord vil din hund sandsynligvis ikke betragte en anden hund som en passende erstatning for dig, når du er væk, uanset hvor meget den kan lide den.

Faktisk kan det at få endnu en hund gøre situationen værre. En yngre hund kan lære af din hunds ængstelige adfærd og udvikle sin egen separationsangst. Så har du to hunde med separationsangst i stedet for én.

Går separationsangsten væk af sig selv?

Hvis den får lov til at lide eller »finde ud af det selv«, vil separationsangsten sandsynligvis blive værre. Husk, at dette er en hund i en tilstand af panik. Tegn på, at separationsangst forsvinder af sig selv, er sandsynligvis et resultat af, at hunden oplever »et udryddelsesudbrud«. Et udryddelsesudbrud beskriver en situation, hvor din hunds adfærd eskalerer og bliver værre og værre, før den bliver bedre eller helt forsvinder.

Dette er ikke hensigtsmæssigt, fordi man ikke kan vide, hvor længe det »værste« vil vare, og hvilke psykologiske traumer det kan påføre hunden igennem denne periode. Det forværrer også adfærd som gøen, ødelæggelse eller urinering.

Hvor ofte skal jeg træne?

Hunde er elendige til at generalisere. Det betyder, at du skal træne mindst 4-5 gange om ugen (men kun op til 30 minutter i starten) på forskellige tidspunkter. Hvis du kun træner din hund kl. 10 hver morgen, forstår den måske ikke, hvorfor du er nødt til at forlade huset kl. 15. Hvis du bor i en husstand med flere personer, skal alle personer deltage i træningen af hunden.

Det vigtigste er at holde din hund under sin tolerancegrænse hver gang. Hvis du ikke kan holde dem under grænsen, skal du holde en dags pause og genoptage træningen på et lettere niveau.

Hvilke redskaber eller legetøj skal jeg anskaffe mig for at hjælpe min hund med angst?

Det mest almindelige legetøj mod separationsangst er foderfyldte, doserende aktiveringslegetøj. Denne type legetøj er mentalt og fysisk stimulerende, hvilket hjælper med at reducere stress og angst. DAP-halsbånd eller diffusorer, beroligende kosttilskud, beroligende musik (som Through a Dog’s Ear), ThunderShirts og endda receptpligtig medicin er alle mulige supplementer til den gode træning, I er i gang med..

Det er forskelligt, hvor effektive kæledyrskameraer, der uddeler godbidder eller giver dig mulighed for at tale med din hund, er. Hunde med svær separationsangst er mere tilbøjelige til at gå i panik, hvis de kan høre, men ikke se dig. Legetøj med godbidder kan også være en kortvarig distraktion eller endnu værre et mål for ødelæggelse.

Forsigtig: Brug af udstyr som anti-gø-halsbånd kan få din hund til at holde op med at gø, når den er alene, men løser ikke problemet med dens panik.

Hvad gør jeg, hvis jeg kommer hjem til rod og en meget ophidset/ængstelig hund?

Selv om det kan være svært, skal du ikke gøre et stort nummer ud af rodet. Lad være med at skælde ud eller straffe din hund. Ængstelig adfærd er ikke et resultat af ulydighed eller ondsindethed, men et resultat af, at din hund forsøger at håndtere en stor mængde stress. Hvis du straffer den, bliver den måske endnu mere ked af det, og problemet kan blive meget værre.

Det bedste, du kan gøre, er at lade som om, det ikke er sket, og mens du rydder op, skal du vurdere, hvordan du kan hundesikre eller beskytte dine ejendele næste gang. Hvis hunden har ødelagt en dør eller en del af bygningen, kan du overveje at få en kæledyrspasser til at være hos din hund.

Husk, at hvis du bruger mere tid sammen med din hund eller deltager i dens normale rutine sammen med dig, vil det sandsynligvis mindske dens stress. Hvis du reagerer på deres adfærd og bruger mindre tid sammen med dem, vil det kun forstærke de negative associationer til dit fravær.

Hvad gør jeg, hvis min hund går i panik under en træningssession?

Vent og se, om hunden kan regulere sig selv uden hjælp. Hvis hunden kan finde tilbage til en rolig og afslappet tilstand i løbet af et minut eller to, kan du prøve at genoptage træningen med en lettere sværhedsgrad. Noter dig, hvad der udløste hundens reaktion. Det kan være varigheden af dit fravær eller en dørklokke. Dette signalerer andre muligheder for at træne og opmuntre din hund til rolig adfærd.

Hvis din hund er i fuld panik, skal du stoppe rutinen og lege nogle træningslege eller gå en tur med hunden (når du har beroliget den lidt) for at hjælpe den med at få afløb for sin energi. Prøv igen næste dag, eller hold en pause.

Sådan finder du en specialist i separationsangst til din hund

Den gode nyhed med separationsangst er, at du ikke behøver at forlade hjemmet. For mange hunde og i mange situationer er en virtuel hundetræningssession faktisk mere effektiv til træning end en personlig session. Det skyldes, at fjernsessioner giver en træner mulighed for at observere din hund i dens organiske miljø uden at udvande konteksten.

Hvis du har svært ved at gøre fremskridt, kan en certificeret veterinær adfærdsterapeut, en certificeret træner i separationsangst (CSAT) eller en dyrlæge hjælpe dig.